| Kort introduktion til dette modul Folk i dag har adgang til et stort udvalg af informationsressourcer, lige fra online søgemaskiner og sociale medieplatforme til simple mailinglister og WhatsApp-grupper. Men den overflod af information, der er tilgængelig, kan gøre det udfordrende at håndtere. Desværre er der med stigningen i informationsmængden og -kilderne også sket en stigning i udbredelsen af falske nyheder og konspirationsteorier. Vores sociale påvirkninger spiller en væsentlig rolle for, hvordan vi vælger at modtage information. Folk søger information om, hvad deres jævnaldrende mener og gør, for at undgå social udstødelse eller bare for at føle sig som en del af en gruppe. Som et resultat har folk en tendens til at opdage nyheder fra deres venners opslag på sociale medieplatforme. Da unge mennesker bruger de fleste af deres oplysninger fra sociale medier, er dette omdømmeaspekt blevet et afgørende element i informationsindsamlingsprocessen blandt de forskellige tilgængelige sociale medieplatforme. En informationsboble opstår, når folk primært eller udelukkende indtager information fra den samme type kilder eller med den samme type dagsorden eller politiske synspunkt. Konsekvenserne af informationsbobler kan være betydelige. De kan føre til en polariseret og fragmenteret debat, hvor folk er mindre tilbøjelige til at engagere sig med dem, der har andre synspunkter, og hvor sociale og politiske skel forstærkes. De kan også underminere offentlighedens tillid til institutioner som medierne, og i nogle tilfælde kan de endda have konsekvenser i den virkelige verden, som f.eks. spredning af misinformation eller forværring af sociale og politiske konflikter. Nedenfor finder du en liste over træningsaktiviteter, du kan gennemføre med din klasse/unge med det formål at opnå viden og færdigheder, der beskæftiger sig med forskellige aspekter relateret til konspirationsteorier. |
 |
Hvad er en "konspirationsteori"?
Informationsboblen
Hvorfor tror vi på konspirationsteorier?
Faktatjek
Hvad er kritisk tænkning?
Hvordan kommer man op af kaninhullet?
Beskrivelse af aktiviteten
2. Ved at besøge nogle af disse, helst ved hjælp af et skærmdelingsværktøj eller en projektor, vil underviseren henlede elevernes opmærksomhed på visuelle og sproglige elementer, og en diskussion om deres hyppighed eller fravær vil følge. Eleverne vil også blive opfordret til at lede efter "sjove fakta", videnskab eller nyheder i deres feeds på de sociale medier. Ved at samle billeder, overskrifter og sætninger og tage dem ud af kontekst (f.eks. ved at lave en digital collage), kan underviseren få eleverne til at tænke over, hvordan et hurtigt blik eller et instinktivt klik på sådanne stimuli kan danne ens opfattelse og få dem til at springe faktatjekket over i informationsprocessen. Desuden vil eleverne blive bedt om at skelne mellem visuelle og sproglige signaler og forklare, hvilke der er mest virkningsfulde og i hvilke situationer.
3. Det sidste trin er at tage disse lektioner og implementere dem på en slags "advarende eksempel": Eleverne vil blive præsenteret for velrenommerede nyheder og derefter prøve at dreje dem i henhold til forskellige interesser eller verdenssyn. Eksempler på opgaver kunne være:
-Hvordan ville en ekstremt religiøs person vende og dreje denne artikel?
-Hvordan ville nogen med industriinteresser bruge dette værk til at tjene penge?
-Hvem ville ellers lægge mere i denne nyhed, og hvad ville de frygte?
Ved hjælp af sådanne prompts kan eleverne skrive deres eget stykke ondskabsfuld eller uvidende misinformation, hvor de drysser de visuelle og sproglige tegn, de fandt i de første trin, ind. På den måde kan de være vidne til skabelsen af misinformation og vende den analytiske proces om for at få en dybere forståelse af den.
60 minutter.
