| Debunking, verificering og faktatjek bruges ofte i flæng, hvilket nogle gange skaber forvirring, men der er forskelle. Debunking er bogstaveligt talt den handling at afsløre falskheden i en påstand. Ud fra dette synspunkt er verificering og faktatjek den proces, vi bruger til at undersøge nøjagtigheden af en information, mens debunking er den sidste handling. Vi kan finde ud af, at en information er sand, når vi har faktatjekket den, og så kan vi selvfølgelig ikke afkræfte den. Generelt, når det kommer til mediekendskab og kritisk tænkning, er et af de første praktiske værktøjer mod misinformation faktatjek og research af den samme information fra forskellige kilder. Dets virkning er dog stadig genstand for undersøgelser. Bortset fra de undersøgelser, der understøtter nødvendigheden af faktatjek, er et andet argument, at det stadig er en bedre løsning end at regulere ytringsfriheden. Og når vi kommer til emnet ytringsfrihed, bliver diskursen virkelig ophedet og politiseret. Selvom vi kan se, at hele det politiske spektrum traditionelt er enige om, at misinformation og falske nyheder er et reelt problem, som skal behandles, har ingen af dem fundet en bedre løsning, som er acceptabel for alle parter, end faktatjek. Nedenfor finder du en liste over træningsaktiviteter, du kan gennemføre med din klasse/unge mennesker med det formål at opnå viden og færdigheder, der beskæftiger sig med forskellige aspekter relateret til konspirationsteorier. |
 |
Hvad er en "konspirationsteori"?
Informationsboblen
Hvorfor tror vi på konspirationsteorier?
Faktatjek
Hvad er kritisk tænkning?
Hvordan kommer man op af kaninhullet?
Debriefing
Konklusion:
Da IT-revolutionen for alvor begyndte i den sidste del af det 20. århundrede, var spørgsmålet om digital inklusion næsten altid et spørgsmål om adgang. I dag er der ingen tvivl om, at folk har adgang til teknologi, og det centrale spørgsmål er, om de kan håndtere og fortolke informations- og kommunikationsoverbelastningen på en hensigtsmæssig måde?
Vi lever i en verden, hvor massemediernes indflydelse på enkeltpersoner og på samfundet er uden fortilfælde på grund af de sociale mediers udbredelse. Så hvordan skal vi beslutte, hvem eller hvilke nyheder vi stoler på?
I dagens digitale og sociale medievirkelighed kan alle være "journalister"; indsamle, skrive og distribuere nyheder eller anden aktuel information til den brede offentlighed. Men der tages ikke ansvar for den information, der spredes, og derfor er vi nødt til at være kritiske i forhold til, hvordan vi fortolker, analyserer og faktatjekker den information, vi forbruger. Og selvom det er et tidskrævende arbejde at adskille "støj" fra fakta, er det en indsats, der er værd at gøre, så vi ikke lader os lede af vores næse.
7 min.
